MSC Splendida
MSC Splendida er et af de større skibe i MSC Cruises’s flåde. Skibet har plads til 3250 passagerer og 1313 besætningsmedlemmer og råder over 17 dæk med fællesområder på hele 27.000 kvm. MSC Splendida er med andre ord et imponerende krydstogtskib, som er designet til at give gæsterne en uforglemmelig oplevelse.
Fantasia-klassen blev designet med fokus på innovation og med gæsterne i centrum. Skibene har et moderne og elegant design, der inkluderer luksuriøse faciliteter og state-of-the-art teknologi, som f.eks. interaktive skærme og automatiserede bookningssystemer, hvor I bl.a. kan booke udflugter og reservationer i restauranterne, samt se skibets tilbud en given dag.
Underholdning i verdensklasse
Skibene i Fantasia-klassen er næsten uovertruffede, når det kommer til udvalget af underholdning og tilbud, og MSC Splendida er ingen undtagelse. Skibet er en destination i sig selv.
Børn og teenagere kan boltre sig i deres respektive klubber, hvor et venligt og imødekommende personale arrangerer lege og underholdning, så alle føler sig velkomne.
I kan også tilbringe timevis i udeområderne, som er designet, så der aldrig føles trængt, og de fire pools sikrer, at alle kan nyde de indbydende poolområder.
Et krydstogt ombord på MSC Splendida er ikke komplet uden en forestilling i verdensklasse i det imponerende The Strand Theatre, hvor flot opstillede shows sikrer underholdningen for både børn og voksne. Prøv desuden lykken i Royal Palm Casino eller dans hele natten i Club 33 Disko.
Mad og velvære
Maden på MSC Splendida er både velsmagende og varieret. Nyd retter fra det italienske køkken og landene omkring Middelhavet i hovedrestauranterne, som har åbent både til morgenmad, frokost og aften, samt sent på aftenen, når den sene sult melder sig. I kan vælge mellem både a la carte og buffet-restauranter, og der er altid et stort udvalg til folk, som foretrækker vegetarisk og vegansk mad.
I specialrestauranterne kan I dykke ned i maden fra regionale køkkener, tilberedt af dygtige kokke med et stort kendskab til en given verdensdel. Prøv f.eks. specialrestauranten Sea Pavillon af Jereme Leung, hvor kendiskokken disker op med asiatiske fusionsretter. I Butcher’s Cut er fokus på saftige bøffer og udsøgte vine, og I kan vælge mellem mange forskellige udskæringer, tilberedt lige som I ønsker det.
Med så lækre restauranter ombord kan det være rart at røre sig lidt. I fitnesscentret finder I et stort udvalg af moderne maskiner, og I kan udfordre hinanden med et spil squash på skibets egen bane. Efter træningen kan I slappe af i de smukke omgivelser i MSC Aurea Spa eller slikke sol i rolige omgivelser på soldækket på dæk 18.
Varierede sejlruter
MSC Splendida har et spændende og alsidigt rejseprogram, som dækker nogle af klodens mest populære rejsemål. Rejs f.eks. på kortere ture til Rødehavet, eller tag på et 9-nætters krydstogt fra Venedig i Italien, igennem Adriaterhavet til Det Græske Øhav og Istanbul i Tyrkiet.