Stig ombord i København
Let og bekvemt
Med et krydstogt fra København sparer I både tid og penge på transport, og I kan stige ombord på jeres krydstogt uden at skulle bekymre jer om lange flyrejser og transfers, inden ferien for alvor starter. Københavns store havn og mange smukke attraktioner og hyggelige bydele gør den til et populært stop for mange rederier, og kommer I fra andre steder i Danmark, kan I med fordel kombinere et krydstogt fra København med et par dage, hvor I udforsker alt, hvad hovedstaden har at byde på.
Krydstogter fra København sejler til mange forskellige destinationer i det nordlige Europa fra Finland, Estland, Litauen og Letland i øst til vores naboer mod nord, Norge og Sverige. Andre krydstogter sejler længere nordpå til Island og Grønland, mens andre igen også tager vestpå mod England, Skotland og Irland, eller sydpå til rejsemål i Tyskland.
Det bedste af Østersøen
Sejl f.eks. med MSC i Østersøen og rejs fra København til Visby, en idyllisk landsby på den svenske ø Gotland, som har været beboet siden Middelalderen. På nogle af ruterne lægger skibene også til i Riga, som er kendt for den store samling af huse i art nouveau-arkitektur med aner tilbage til starten af 1900-tallet. I Tallinn vil I opleve en af de bedst bevarede middelalderbyer i det nordlige Europa, komplet med smukke tårne, brostensbelagte gader og en gammel bymur. På nogle af ruterne i Østersøen vil I også lægge til i Helsinki, hvor I kan opleve den imponerende Sveaborg fæstning og den smukke Tempelpladsens Kirke, inden turen går mod Warnemunde i Tyskland, hvorfra I let kan udforske hippe Berlin.
Andre krydstogter fra København sejler nordpå til de dramatiske norske fjorde og via Skotland til Island. Disse ruter byder på fantastiske naturoplevelser, som spænder fra milde sommernætter, hvor midnatssolen danser, til gudesmukke sneklædte landskaber om vinteren, hvor I kan være heldige at se nordlyset. I Island venter den berømte Blå Lagune med sit varme, mineralholdige saltvand fra undergrunden, som siges at have en helende effekt.
Tag med på udflugt
Når I sejler på krydstogt fra København, vil I ofte have mulighed for at tage på udflugter, som er inkluderet i prisen for jeres krydstogt. Udflugterne er en fantastisk måde at opleve et nyt rejsemål på, og I vil opleve, at der er gjort meget ud af at vise jer det bedste, et område har at tilbyde. Det kan været en guidet rundtur i en havneby, hvor I lærer om områdets historie, eller en sejltur i de norske fjorde, hvor en naturguide fortæller om det lokale dyreliv. Vi anbefaler at tage med på udflugterne for at få så meget ud af rejsemålene som muligt.