10 hurtige om krydstogt
Er et cruise noget for jer? Her svarer vi på de spørgsmål, vi oftest møder fra førstegangsrejsende på cruise.
Læs med, og bliv inspireret til at tage næste skridt. Velkommen ombord.
Keder man sig ikke bare?
Det er vigtigt, at vælge rederi og skib med omhu. På den måde sikre du dig, at rejsen matcher jeres behov, uanset om det er en rolig tur med fokus på kulinariske oplevelser og uendelige horisonter - eller der skal være en masse underholdning og aktiviteter for hele familien. Der findes cruises for enhver smag. Og der er noget at lave for alle ombord – om det er klatrevæggen, poolen, spaen, skøjtebanen, arkadespil, drinksmenuen, de store shows eller den gode mad, der frister - eller en stille 'sundowner' på dækket med havets beroligende rytme som lydspor.
Er der plads nok i kahytterne?
Ja. Der er gode muligheder for at bo rigtigt godt på krydstogtskibene, som jo er flydende hoteller med fokus på komfort og gode oplevelser for gæsterne. Derfor er der ofte god plads til dine ejendele, og du har altid dit eget badeværelse i kahytten. Men husk også på, at I det meste af tiden vil nyde skibets faciliteter og bruger masser af tid på alle de spændende destinationer I besøger. Så selvfølgelig er kahytten vigtig, men mange sover der næsten kun.
Cruise er en dyr rejseform
Priserne varierer naturligvis efter rederi, skib, destination sæson og kahytstype, men faktisk koster et krydstogt ikke nødvendigvis mere end den all Inclusive-ferie, du købte til Kreta sidste år. Og fordi skibet jo lægger til på flere fantastiske destinationer, får man rigtig mange fantastiske oplevelser for prisen.
Skal man stå i kø til buffeten til alle måltider?
Nej. Der er måske mange mennesker ombord, men der er også et meget stort udvalg af indbydende spisesteder, og mange af dem har en a la carte-menu, du kan bestille fra. Derfor fordeler folk sig helt automatisk på de forskellige spisesteder på forskellige tidspunkter.
Man bliver træt af maden!
Du kan vælge i mellem cirka 20 (!) restauranter på de fleste af de store skibe. Der er med andre ord rig mulighed for at variere måltiderne og smagsindtrykkene. Derudover er maden af så høj kvalitet, at din største udfordring nok bliver, at du ikke kan nå at smage det hele.
Er krydstogt ikke kun for ældre mennesker?
Svaret er kort: Nej! Du vil møde alle aldersgrupper på skibene, der tilbyder en bred vifte af aktiviteter. Cruise bliver en mere og mere populær rejseform, og mange betragter det som en next level charterferie - med masser af oplevelser for børn, unge og voksne. Selvfølgelig findes der rederier og skibe som primært henvender sig til et mere modent publikum, men går du efter de familievenlige skibe, er du sikret masser af børn og voksne ombord.
Rimer krydstogt på lav kvalitet?
Absolut ikke! Faktisk er der en enormt høj standard ombord. Skibene er indbydende, maden velsmagende, og personalet sørger for god service hele vejen rundt. Igen er der forskel på om I leder efter et eksklusivt ekspeditionskrydstogt på Amazonas - eller om I ønsker at nyde en uge i Middelhavet på et af de større skibe. Præcis som når I vælger hoteller. Klik på billedet og læs mere om vores forskellige destinationer.
Er der noget at lave for børn?
Fra vandland til legeplads, gocart-baner, skøjtebaner, spilarkader og filmvisninger – der mangler ikke aktiviteter til børn og barnlige sjæle ombord. Hvis du kigger på vores rederi-sider vil du se, at nogle af skibene simpelthen har ALT, hvad hjertet kan begære af sjov for hele familien.
Det er for mageligt!
Kan det blive for mageligt? Der er masser af mulighed for at slappe af ombord, men hver gang skibet lægger til, kan du vælge at tage på eventyr og få helt unikke oplevelser med hjem i kufferten.