Oasis of the Seas

Velkommen om bord på et af verdens største krydstogtskibe. Oasis of the Seas er en del af Royal Caribbeans anmelderroste Oasis-klasse, som også inkluderer Allure of the Seas, Harmony of the Seas, Symphony of the Seas og Wonder of the Seas. Skibet var det første i klassen og er den dag i dag et af de mest populære krydstogtskibe i verden.

Livet om bord

Med hele 16 dæk er Oasis of the Seas en mindre flydende landsby med alt hver dertil hører af verdensklasse faciliteter, underholdning for alle aldre og et kæmpe udvalg af spisesteder og barer.

Det store vandland Splashaway Bay er et populært samlingspunkt for hele familien, hvor både store og små vandkunde kan nyde vandrutsjebaner, boblebade og forskellige bassiner. Adrenalin-junkies kan teste modet i den højeste rutsjebane til søs, Ultimate Abyss. Og så er der også et spændende glow-in-the-dark laserrum, hvor man skal skyde hinanden med laser i en episk kamp om kontrol over en mystisk, frossen by.

Underholdningen er et kapital for sig. Udover de shows, der hver aften vises i teatret, har Oasis of the Seas også AquaTheater-shows, som er spektakulære vandshows med dykkere, springvand og visuelle effekter. Der er også live musik og standupcomedy-shows i forskellige barer og loungeområder.

Underholdningen er tilpasset forskellige aldersgrupper og interesser – der er f.eks. et omfattende program for børn og teenagere med forskellige aktiviteter og sport.

I går ikke sultne i seng

Som gæster på Oasis of the Seas går I ikke sultne i seng. Her er en bredt udvalg af restauranter, som alle er inkluderede i prisen på jeres krydstogt, og hvor I med garanti finder favoritter for både børn og voksne.

Specialrestauranterne lokker med indbydende temaer og retter fra nogle af verdens mest populære køkkener. Sæt f.eks. tænderne i en saftig bøf eller en friskfanget hummer i Chops Grille, eller se kokkene brillere med teppanyaki-madlavning ved bordet i Izumi Hibachi & Sushi, hvor I kan nyde frisklavet sushi eller japanske retter.

Maden ombord er altid frisk og varieret, og der er også masser af valgmuligheder for folk, som foretrækker vegetarisk eller vegansk mad, eller har forskellige madallergier.

Indkvartering til alle

Oasis of the Seas har et stort udvalg af indkvarteringsmuligheder, herunder indvendige kahytter, balkonkahytter, suiter og loftslejligheder. Vælger I de større suiter og loftslejligheder, får I ekstra bekvemmeligheder som en privat balkon, spiseområde og stue samt adgang til eksklusive områder på skibet. Der er også en række handicapvenlige kahytter og suiter til rådighed samt familiesuiter, hvor der er plads til større grupper, som rejser sammen, eller hvor suiterne ligger i forlængelse af hinanden.

Uanset hvilken kahyt eller suite-kategori, I vælger, er I garanteret behagelig indretning, minibar, tv og aircondition.

Skibsfakta

Jomfrurejse2009
Gæster5400
Besætning2150
Dæk18
Bredde
47
m
Længde
361
m
Tonnage
225282
BT
Hastighed
23.80
knob

Oasis of the Seas

Velkommen om bord på Oasis of the Seas og verdens største klasse af krydstogtskibe. Her venter over 20 restauranter, en frodig park og syv bydele.
Underholdning
Aktiviteter
Mad & Drikke
Krop & Sjæl

Underholdning

Ombord på Oasis of the Seas er der underholdning døgnet rundt og sjove ting at lave for alle aldre. Du kan forvente broadwayshows, vandshows, imponerende skøjteshows og meget mere!

Din søgning gav følgende resultat

Andre skibe